07. juni 2023 fra Traute Kaufmann
Det føderale center for ernæring (BZE) oplyser: »Mennesker over hele verden bør spise flere insekter. Med denne idé satte Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) i 2013 gang i en offentlig debat, som nu praktisk talt er nået ind i midten af samfundet« (1).
Indtil nu er brugen af insektingredienser som fødevaretilsætningsstoffer stort set gået ubemærket hen hos forbrugerne
Det sekret, som hunnen af lakskildpadden udskiller for at beskytte sine æg, har været godkendt som fødevaretilsætningsstof i EU siden 2012. Den såkaldte karmin (eller cochenille, også forklædt som E120), som forbrugerne tidligere stort set ikke lagde mærke til, får børns chokoladeslik, chokoladesultanas fra Kaufland, Pure White-tyggegummi fra Mentos eller endda nogle typer frugt til at skinne. Allergologen
Dr. Susanne Meinrenken fortæller os på www.Mein-Allergie-Portal.com, at karmin er et af de insektallergener, der hyppigst fører til allergi (2). Hvis det ikke bekymrer dig endnu, vil du begynde at tænke over det, når du har læst følgende oplysninger.
Hvilke insekter er nu mærket som (nye) fødevarer?
Mens det tidligere slet ikke var tilladt at bruge insekter i fødevarer i EU på grund af sundhedsmæssige bekymringer, blev barriererne fjernet i 2021. Stort set ubemærket af offentligheden blev forordningen om nye fødevarer (Novel Food Regulation) vedtaget:
Melbuk og
vandrende græshoppe som såkaldte nye fødevarer og kan derfor tilsættes mel, kager, kornprodukter, chips, pasta, selv vegansk mælk og køderstatninger og meget mere. Dette blev i begyndelsen af 2023 fulgt op af
fårekyllingen (3) og
bøffelormen eller larven af kornskimmelbillen (4)
som insekter i fødevarer, hvilket ikke er gået ubemærket hen hos forbrugerne denne gang og har skabt afsky og forargelse hos mange borgere.
Forbrugerforkæmpere og offentlige medier var skeptiske indtil for nylig
Indtil offentliggørelsen af denne blog skrev de tyske forbrugerrådgivningscentre stadig om indtagelse af insekter: »I tilfælde af allergi over for krebsdyr, husstøvmider og bløddyr kan indtagelse af spiselige insekter udløse en allergisk reaktion« (5). De påpegede, at den menneskelige organismes reaktion på indførelsen af insekter endnu ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt, og advarede om alvorlige krydsreaktioner. De henviste blandt andet til internationale undersøgelser (6, 7). I oktober 2020 udtalte de: »Insekter har mange mikroorganismer på kropsoverfladen, munddelene, men især i tarmen. Samlet set er andelen af mikrobiel biomasse, herunder patogene bakterier, i hele insektkroppen mellem en og ti procent, afhængigt af insektarten. Da det ikke er muligt at fjerne tarmen fra de fleste insekter, må man regne med en høj mikrobiel belastning.« (8).
For bare et par år siden forklarede public service-medier som Deutschlandfunk alvorlige grunde til, at insekter ikke er tilladt i fødevarer. Det blev hævdet, at
De anvendte insektlarver er meget rige på fedt, og disse fedtlegemer ophober til gengæld skadelige stoffer som cadmium, der kan føre til nyre- eller knogleskader.
Insekter indeholder allergifremkaldende strukturer, som kan udløse allergi eller endda anafylaktisk chok.
Bakterier, parasitter og andre patogener ophobes i dyrenes tarme, når de opdrætter insekter eller deres maddiker, som derefter forarbejdes sammen med insekterne (9).
Forbrugerrådet i Baden-Württemberg skrev for nylig, at foranstaltninger til allergenmærkning og kimreduktion er obligatoriske for tidligere godkendte insekter. Dette gælder dog kun for insekter, der importeres efter 1. januar 2018, men ikke for insekter, der allerede var på markedet i EU før 2018: »For disse insekter gælder en overgangsbestemmelse (forordning (EU) 2015/2283, art. 35, stk. 2). Hvis der er indsendt en ansøgning om godkendelse, kan de derfor fortsat sælges, indtil der er truffet en endelig beslutning om godkendelsen« (10). På grund af denne overgangsordning markedsføres der i øjeblikket insektprodukter, hvis bakteriedræbende egenskaber og allergenmærkning ikke er i overensstemmelse med Novel Food-forordningen (ibid.). Forbrugerrådgivningen fortsætter med at opregne tænkelige risici:
Overførsel af zoonoser, dvs. smitsomme sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker og omvendt.
Brug af medicin som f.eks. antibiotika, hormoner eller andre kemikalier.
Manglende hygiejnebestemmelser for spiselige insekter.
Mangel på klare regler om identitetsmærkning for insektproducerende og -forarbejdende virksomheder.
EU-Kommissionen: Hvor sikkert er det at spise insektmel og insektfedt?
I januar 2023 følte EU-Kommissionen sig nødsaget til at henvise til FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i en erklæring via Twitter, som i forskellige undersøgelser havde fundet »[...] at insekter er en meget næringsrig og sund fødevarekilde med et højt indhold af fedt, protein, vitaminer, fibre og mineraler« (11).
Videnskabelig baggrund for EU-Kommissionens vurdering
Den 17. juli 2018 bad Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (ESFA) om at vurdere larverne af kornskimmelbillen Alphitobius diaperinus i frossen og frysetørret form som en ny fødevare (12, art. 5). I deres efterfølgende udtalelse fra 2022 opsummerede ESFA-eksperterne: »Panelet er af den opfattelse, at indtagelse af NF kan udløse primær sensibilisering og allergiske reaktioner over for mindre melormeproteiner og kan forårsage allergiske reaktioner hos personer med allergi over for krebsdyr og husstøvmider. Allergener fra maden kan også komme ind i NF. Bortset fra allergenicitet konkluderer panelet, at NF er sikkert til de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer« (13). Samtidig anbefaler ESFA yderligere forskning i allergeniciteten af Alphitobius diaperinus-larver (ibid.). ESFA baserede sine forskningsresultater på de undersøgelser, som ansøgeren om markedsføring - virksomheden Ynsect NL B.V., tidligere Proti-Farm Holding NV - tidligere selv havde indsendt til EU-Kommissionen. Derfor siger EU-Kommissionen følgende om ESFA's konklusioner: »I sin videnskabelige udtalelse anførte myndigheden [Note: hvilket betyder ESFA], at Ynsect NL B.V., tidligere Proti-Farm Holding NV, tidligere havde indsendt sine egne undersøgelser til EU-Kommissionen. Myndigheden [Note: dvs. ESFA] anførte, at dens konklusion om sikkerheden ved den nye fødevare var baseret på de analytiske data, som ansøgeren havde indsendt om sammensætningen af den nye fødevare, undersøgelserne af den nye fødevares stabilitet, in vitro-proteinfordøjelighedsundersøgelsen og den 90-dages subkroniske toksicitetsundersøgelse, uden hvilke den ikke ville have været i stand til at vurdere den nye fødevare og drage sin konklusion« (12, art. 12).
Skadedyr som ny madkultur rummer en risiko
På den baggrund er det en god idé, at den enkelte forbruger ikke uden videre følger institutionernes anbefalinger, men nøje overvejer, om han eller hun vil inddrage disse »nye fødevarer« i sine spisevaner. Alle, der ikke ønsker at få tilsat insektmel til deres sædvanlige mad, bør på eget ansvar kontrollere, om der er tilsat insektpulver, insektfedt eller insektpasta fra melbiller, melbillelarver osv. til deres yndlingsmad.
Insect Inspect.app / InsekteninLebensmitteln.com kan læse ingredienslisten og tilbyder derfor den højeste hitrate
InsectInspect.app er den bedste insekt-app og et værdifuldt hjælpemiddel. Scan EAN-koden eller ingredienslisten på produktet, når du handler, og appen vil pålideligt vise dig, om der er tilsat insekter. I modsætning til sammenlignelige apps kan Insect Inspect.app læse ingredienslisten og er derfor uafhængig af EAN-kodens funktionalitet. Det er vigtigt, fordi mange EAN-koder ikke er gemt i officielle databaser som Open Food Fact. Det er her, sammenlignelige apps kommer til kort og ofte viser et spørgsmålstegn, fordi de ikke kan læse ingredienserne. Insect Inspect.app svigter dig ikke her, hvilket er særligt vigtigt for regionale fødevarer, da disse normalt ikke er gemt i officielle databaser. Appen er tilgængelig til både iOS og Android.
Kilder:
(1) Bundeszentrum für Ernährung (o.D.). Essbare Insekten. Vom Exoten auf dem Weg zur alltägichen Kost. Abgerufen von https://www.bzfe.de/lebensmittel/trendlebensmittel/insekten/ am 07.06.2023.
(2) Meinrenken, S. (03.02.2023) : Insekten als Lebensmittel : Ein Risiko für Allergiker? Abgerufen von https://www.mein-allergie-portal.com/redaktionsteam/autoren/3553-dr-med-susanne-meinrenken.html am 07.06.2023
(3) Amtsblatt der Eruopäischen Union. Durchführungsverordnung (EU) 2023/5 vom 03.01.2023. Abgerufen von EU-Verordng 2023-5-CELEX_32023R0005_DE_TXT.pdf am 07.06.2023.
(4) EUR-Lex (2023). Durchführungsverordnung (EU) 2023/58 der Kommission vom 5. Januar 2023. Abgerufen von https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/?toc=OJ%3AL%3A2023%3A005%3AFULL&uri=uriserv%3AOJ.L_.2023.005.01.0010.01.DEU am 07.06.2023.
(5) Verbraucherzentrale Baden-Württemberg (06.10.2022). Insekten essen? Abgerufen von https://www.verbraucherzentrale-bawue.de/lebensmittel/insekten-essen-52297 am 07.06.2023
(6) Douglas, A.E. (2015). Multiorganismal insects: Diversity and function of resident microorganisms. The Annual Review of Entomology 2015; 60: 17-34.
(7) Garofalo C., Milanovic´ V., Cardinali F., Aquilanti L., Clementi F., Osimani A. (2019): Current knowledge on the microbiota of edible insects intended for human consumption: A stateof-the-art review. Food Research International 2019; 125: 108527
(8) Verbraucherzentrale Bayern e.V. - federführend (10/2020). Insekten essen. Abgerufen von https://www.verbraucherzentrale-bawue.de/sites/default/files/2020-10/Marktcheck-Speiseinsekten-2020.pdf am 07.06.2023.
(9) Dlf Nova (24.05.2016): Insekten als Nahrung in Deutschland nicht erlaubt.
(10) Verbraucherzentrale Baden Württemberg e.V. (13.03.2024). Insekten essen: Eine Alternative zu herkömmlichem Fleisch? Abgerufen von https://www.verbraucherzentrale-bawue.de/wissen/lebensmittel/auswaehlen-zubereiten-aufbewahren/insekten-essen-eine-alternative-zu-herkoemmlichem-fleisch-33101 am 07.06.2023.
(11) EU-Kommission - Vertretung Deutschland (18.01.2023), Twitter.
(12) Genehmigung des Inverkehrbringens von Larven von Alphitobius diaperinus (Getreideschimmelkäfer). Durchführungsverordnung der (EU) 2023/58 der Kommission vom 5. Januar 2023. Abgerufen von https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/?toc=OJ%3AL%3A2023%3A005%3AFULL&uri=uriserv%3AOJ.L_.2023.005.01.0010.01.DEU am 07. 06.2023.
(13) ESFA. Safety of frozen and freeze-dried formulations of the lessermealworm (Alphitobius diaperinus larva) as a Novel foodpursuant to Regulation (EU) 2015/2283. ESFA Journal Vol. 20, Issue 7 July 2022 e07325. Abgerufen von https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2022.7325 am 05.09.24.
Billedkreditering:
Grille auf Teller: Lizenziert von Berit Kessler.adobe.stock.
Comentarios